It’s A Boring Century åbner med et brag torsdag den 4. februar klokken 21.00. Arrangementet foregår på Transformator i Aalborg og du kan tilmelde dig arrangementet på Transformators facebook-event – her.
På åbningsaftenen vil det lokale impro-talent Christian Skjødt, som også er medstifter til foreningen, spille med to af Danmarks mest interessante guitarister nemlig Stephan Sieben og Mark Solborg. Derudover har foreningen på falderebet fået lidt af et skoop med den svenske drone-duo Hilo Superdrone bestående af Fredric Bergström som spiller på lire & elektronik, og Tony Blomdahl som spiller på intet mindre end dildo & elektronik.
Åbningsaftenen på Transformator starter kl. 21.00 bag DJ Pulten finder man foreningens bestyrelse, før, imellem og efter de 2 koncertindslag.