Tag Archive for 'It’s A Boring Century'

Page 2 of 2

iABC rykker ind på Kunsthal Nord, og tager Andrew D’Angelo med!

I næste uge, nærmere betegnet fredag den 19. februar kl. 16.00, rykker It’s A Boring Century ind på Kunsthal Nord. Med os tager vi den amerikanske super-impro-saxofonist Andrew D’Angelo som i en eftermiddags-koncert vil møde de to lokale impro talenter: Christian Skjødt (trommer) og Morten Mosgaard (vokal).

Vi glæder os til at kunne præsentere for jer en rigtig hyggelig fredag eftermiddag, lige op til ferien, i improvisationens tegn.

Andrew D'Angelo

Om Andrew D’Angelo:

“Andrew D’Angelo (1965) har igennem mere end 20 år gjort sig bemærket på den eksperimenterende jazzscene i New York, bl.a. i bands som Human Feel (m. Chris Speed, Jim Black og Kurt Rosenwinkel), The Matt Wilson Quartet og Tyft. Han har gennem hele sin karriere gjort en dyd ud af at nedbryde musikalske grænser og dykke ned i nye genrer. Hans tilstedeværelse på scenen, hans kraftfulde og til tider aggressive spil, har gjort ham til et stort navn i det amerikanske jazzmiljø.

I hans soloarbejde har dyrket sit eget sprog med rødder i jazzen, inspireret af den elektro-akustiske tradition, støj og moderne klassisk musik. Han har skrevet værker for big bands, kammerorkestre, strygerorkestre og solister.

I 2008 blev Andrew D’Angelo opereret for kræft  i hjernen. En sygdom, som han med egne ord ’overgår’ med sin musik og en helingsproces, som omfatter både krop og musik.

http://www.andrewdangelo.com/

http://www.myspace.com/andrewdangelo

Vi kan desuden fortælle at resten af forårsprogrammet straks er på vej!

Grand Opening!

I aftes afholdte vi i foreningen It’s A Boring Century vores første arrangement Grand Opening, og vi vil starte med at takke alle jer der mødte op til denne eksperimenternes aften og tog musikken til jer. Endnu engang tillykke til vores to vindere Rasmus og Martin, og tak for jeres skarpe indspark.

Der skal lyde en stor tak til aftenens dj Edit Edit, Sieben/Solborg/Skjødt og sidst men absolut ikke mindst Hilo Superdrone!

Galimathies har været aktiv med kameraet, vi har udvalgt et par stykker som du kan se her på siden og resten finder du på Flickr eller Nitusind.nu

Næste arrangement finder sted fredag d. 19. februar kl. 16.00 på Kunsthal Nord, mere info under Koncerter. Vi ses.

Transformator - It's A Boring Century style!

DJ Edit Edit

Christian Skjødt

Stephan Sieben

Dildo og Elektronik

Hilo Superdrone / Fredric Bergström på Lire og elektronik

Hilo Superdrone - Fredric Bergström / Tony Blomdahl

Og vinderen er:

I anledningen af vores åbningsaftenen, har vi udlovet 2 x 2 billetter – venligst sponsoreret af Transformator. Opgaven var at give et bud på hvordan den sprøde cocktail af dildo og elektronik vil lyde. Deltagernes bud blev i eftermiddags bedømt af vores hårde overdommer Jakob Engmann fra Transformator og vi kan med stor glæde her bringe de to mest kreative svar – hjertelig tillykke til vinderne:

Rasmus:

Har ringet til VisitSweden og de kan oplyse at lyden af svensk dildo og elektronik bedst kan beskrives som; ”En Svensk Midsommer aften, hvor Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg elsker i en mørk tunnel, til lyden af ABBA der spiser Wasa Knækbrød” – om dette er sandt ved jeg ikke, men et besøg på Transformator i aften vil kunne be- eller afkræfte denne svenske myte…

Martin:

Én af de væsentlige faktorer når man tager til drone-koncert, er den rent fysiske påvirkning denne, til tider, tunge genre har på lytteren. En stærk genre og man ved aldrig rigtig helt hvad man får. Man møder uvidende op og kan på ingen måde forudse hvor groft man, om kort tid, sandsynligvis vil blive taget i røven! Man sætter sig til rette imens opmærksomheden rettes på en svensker(!!) der, bestemt men langsomt og blidt, gør sine instrumenter klar. Allerede der, hvor man ser det sparsomme setup, har man sine tvivler. Underligt og eksperimenterende ser det ud. “Hvad er jeg gået ind til” når man at tænke, inden man, langsomt og blidt, penetreres af en summende, vibrerende, konstant, kold – dog meget behagelig – tone. Den fylder hele ens krop og væsen. Alle indgange, huller og kroge udforskes og efterlades lamme, rødmossede og varme. Mellemgulvet vibrerer, men bliver slået om kuld, bliver svimmel. Varmen kan mærkes helt ud i finger- og tåspidserne. For sit indre øre kan man høre forelskede androider synge i kor, sorte huller blive fyldt med mælk og honning, computerspil og jack-stik og iphone mig der. Knækbrød og Astrid Lindgren, Rasmus Nautrup.
“Velkommen til en weekend med heroin, poppers og blid, blid mandesex, sverige og gæster!”
- Standby.

Så er der kun tilbage at dukke op i aften, og se om der tales sandt. Vi ses.

Find din favoritplads til i aften – Døren åbner 20.30

Bestyrelsen har brugt eftermiddagen på at gøre Transformator lækker til en aften i eksperimenternes tegn. Du kan her se hvilke siddepladser vi har arrangeret, og som du kan se er der noget at komme i god tid efter (foruden Transformators altid trofaste automat-øl)!

Find din plads allerede inden du kommer.

Find din favoritplads, dørene åbner 20.30!

iABC indfører Ikke reserverede luksuspladser til de første gæster

Ikke reserverede luksuspladser til de første gæster

Transformator - Opstilling - Valgfri stole-farve: Rød

Valgfri stole-farve: Rød

iABC indfører Valgfri stole-farve: Sort

Valgfri stole-farve: Sort

iABC indfører Valgfri stole-farve: Brun

Valgfri stole-farve: Brun

Transformator, Aalborg Teater – torsdag d. 4. februar 20.30 (dør)

Dowload Flyer A5

Vind billetter til åbningsaftenen

Nu kan du vinde billetter til It’s A Boring Centurys første arrangement nu på torsdag. Alt du skal gøre er at tagge dig selv på et facebook billede og komme med dit bedste mest kreative bud på hvordan kombinationen af dildo og elektronik lyder. Konkurrencen kræver at man har en facebook bruger.

Find konkurrencen her

It’s A Boring Century!

Uddrag fra presse:

”En af grundende til at vi startede foreningen var fordi vi oplevede at den eksperimenterende musik som vi selv spiller var velkommen utrolig mange steder, men i disse krisetider er det de færreste der har råd til at satse på noget så snævert som eksperimenterende musik. Med It’s A Boring Century kan vi gå ind sikre os bedre forhold for den eksperimenterende musik og samtidig lukke musikken ind de steder der meget gerne vil lukke den ind.” udtaler initiativtager Morten Mosgaard.

Trods foreningens unge alder er der allerede opnået støtte fra Musam og Kunstrådet, så finansieringen af de første 8 arrangementer er på plads. Foreningen mangler dog lidt ekstra støtte til at kunne lave hvad de håber skal blive deres fyrtårnsarrangement en gang hver halve år – et arrangement hvor It’s A Boring Century vil samle de bedste improvisationstalenter fra hele landet for hele tiden at kunne vise frem hvad der rør sig på den eksperimenterende scene, og samtidig skabe et bedre netværk imellem de personer der spiller denne musik. ”Der er et meget lille miljø for eksperimenterende musik i Danmark, og resten af verden – den scene vil vi meget gerne bakke op om, og allerede i Februar får vi besøg af en af de helt store stjerner nemlig New Yorker saxofonisten Andrew D’Angelo. Allerede inden vi startede foreningen oplevede vi utrolig stor opbakning fra miljøet hvilket vi er meget stolte af, og at vi kan være med til at skabe en scene for den eksperimenterende musik på så højt niveau at de internationale stjerner vil komme, var kun noget vi turde drømme om – og som nu allerede inden starten er gået i opfyldelse.” udtaler Morten Mosgaard som også vil være bag DJ pulten ved det første arrangement.