Tag Archive for 'Søren Raaschou'

Impro-event på Galleri Niemi og Café Nordkraft

It´s A Boring Century kryber, for en kort bemærkning, ud af sit vinterhi og arrangerer en impro-event af anderledes format lørdag d. 12. februar. Dette bliver det første samarbejde med hele 2 nye venues på samme aften.
Det hele starter på Galleri Niemi på Østerbro kl. 19.00 med musik, dans og visuals leveret af de 3 bestyrelsesmedlemmer i iABC: Edit E. Vizer (Visuals), Christian Skjødt (drums & Objects) og Søren Raaschou (Guitars & Effects). Disse tre for tilmed selskab af danseren Sandro Masai.
Der er planer om at bruge alle rum i galleriet, så der bliver ingen grænser for hvilken drejning showet kan tage.
Umiddelbart før kvartetten starter, vil André Niemi levere en enestående soloperfomance som ikke kan beskrives med ord. Det SKAL bare opleves….

Efterfølgende drager artisterne sammen med de tilskuere der kan rumme mere udfordrende inputs videre til Café Nordkraft hvor Edit E. Vizer og André Niemi Battler ved DJpulten.

Dette bliver indtil videre sidste arrangement fra iABC´s side, men vi håber at diverse støttefonde giver os medhold i at der er brug for en koncertforening som denne. Sker dette fortsætter vi med flere arrangementer efter sommerferien.
Så kom og oplev det – indtil videre – sidste arrangement i It´s A Boring Century´s historie på Galleri Niemi – Østerbro 70 og efterfølgende på Café Nordkraft – Østerbro 12. Begge venues i Aalborg.

Entré 30,-
Vel mødt.

Eksperiment A i tekst og billeder

Den 17. april 2010 afholdte It’s A Boring Century for første gang arrangement Eksperiment A. Deltagerne i Eksperiment A var de lokale impro-drenge fra Trio Trio Trio, det unge norske orkester Oro og nordjyllands lokale saxofon helt Jakob Mygind. Koncerten var desuden vores første koncert i samarbejde med Biffen, et samarbejde vi i den grad håber at kunne fortsætte fremover.

Længe leve askeskyen:

Takket være den alt overskyggende askesky, som så ud til at tage alt opmærksomhed da vi skulle have Eksperiment A, lykkedes det os i alt hast at få den amerikanske saxofonist Andrew D’Angelo til Aalborg, som var fanget i Danmark på grund af askeskyen. Andrew D’Angelo har været i Danmark siden februar på et artist in recidence ophold igennem JazzDanmark. Andrew D’Angelo var den amerikanske saxofonist vi havde æren af at præsentere på Kunsthal Nord i februar, det var derfor et glædeligt gensyn for os alle i foreningen igen at have Andrew D’Angelo i Aalborg.

Første sæt:

Koncerten var delt op i to sæt, i første sæt spillede de to unge orkestre hver en lille mini-koncert på omkring 20 minutters tid. Trio Trio Trio lagde ud, og havde i anledningen af askeskyen fornøjelsen af at have Andrew D’Angelo med på scenen. Derefter spillede Oro et kort sæt, og orkestrene var hermed præsenteret.

Andet sæt, buzz-knap og publikumsindragelse:

I andet sæt trådte den altoverskyggende mentor og big-boss Jakob Mygind for alvor i karakter. Det var big-bossens opgave at sætte de to orkestre sammen på kryds og tværs igennem diverse improvisationsøvelser og en enkelt Mygind komposition. Vores idé med koncerten var at tvinge musikerne ud i en anderledes koncertform, og forhåbentligt kunne gøre vores til at rykke musikken ud i mere eksperimenterende områder.

Jakob Mygind var derfor blevet udstyret med en buzz-knap, som ved tryk udgav et ordentligt hyl og på det store biograflærred huserede kort en stor rød cirkel. Desuden havde big-bossen mulighed for at sende musikerne på udskiftningsbænken såfremt han følte det nødvendigt. Jakob Mygind havde komponeret et værk, hvor det var en ordre ikke at spille hvad der stod men bare følge nodernes retning og rytme. Denne komposition indeholdte desuden en lille koreografi beregnet til publikum, hvilket man ikke ser til mange improvisationskoncerter. I værket “The Ash-People” spillede musikerne et værk til ære for den amerikanske saxofonist Andrew D’Angelo som var fanget i Danmark på grund af askeskyen. I værket deltog Jakob Mygind og Andrew D’Angelo som tog sig en i den grad inspirerende duet, citat fra Bent Steenbakken, Nordjysk.dk:

“…(kom) D’Angelo selv vildt skrigende ind på saxofon fra bagerste række i salen, og Mygind og han mødes som to gejle ronkedorer midtvejs og udveksler hylende toner, inden de falder til ro og på knæ foran hinanden og besindigt småsludrer venskabeligt på hornene.”

Tak til Aalborg Kommunes Skole og Kulturudvalg:

Vi havde til dette arrangement, været så heldige at modtage støtte fra Aalborg Kommunes Skole og Kulturudvalg. Uden denne støtte havde Eksperiment A ikke været en mulighed. Tusind tak for det.

Omtale:

Nordjyske‘s Bent Steenbakken havde inden Eksperiment A, givet os fin omtale i artiklen “Udskiftningsbænk med Mygind“, og var også forbi selve koncerten. I anmeldelsen “Sjovt, sæt og umuligt smukt“ kan du læse meget mere om aftenens forløb, og vi er i den grad stolte over at modtage 5 ud af 6 stjerner for vores første Eksperiment A arrangement. Mange tak for det.

JazzDanmark skrev op til arrangementet en artikel om vores lille men ambitiøse forening, du kan læse artiklen her: Til kamp mod kedsomheden. Mange tak til JazzDanmark for den flotte omtale.

Tak for hjælpen:

Det har alt i alt været en rigtig god oplevelse at kaste os ud i dette Eksperiment A, og det er ikke sidste gang vi vil gøre vores til at eksperimentere med koncertformen. Tak til alle jer der støtter op om vores forening ved at fortælle om os, spørge til os, komme til vores arrangementer, tager billeder, skriver artikler, status-updates og hvad i nu ellers gør. Det hjælper alt sammen til at vi kan forfølge vores drøm om at styrke den eksperimenterende scene lokalt, nationalt og internationalt.

Vi glæder os til at vende tilbage med nyheder om vores næste arrangementer.

Billeder:

Vi har endnu engang været så heldige at have en fotograf tilstede til vores arrangement, denne gang havde vi besøge af Søren Georg som har taget nedenstående billeder. Du kan besøge Søren Georg på hans blog www.georgsbilledbog.wordpress.com

Så er vi rykket ind i Biffen

Der er ikke længe til vores første Eksperiment A – Der er nu stillet op og afholdt den forberedende samtale med Big Boss Jakob Mygind, og det er en spændt flok unge musikanter der nu skal vente endnu 4 timer ind til koncerten i Biffen finder sted. Man kan købe billetter på Biffens Hjemmeside eller når man ankommer i aften, kom gerne i god tid og hæng ud i Biffens dejlige café.

Her er et par stemningsbilleder.

Info møde for deltagerne i Eksperiment A

Scenen i biografen

Tilmeld dig Eksperiment A på Facebook, og vis os din støtte – på forhånd tak, og vi glæder os til at se dig.

Eksperiment A

Lørdag den 17. April byder It’s A Boring Century indenfor til vores første EXP:A arrangement. I alt 7 unge håbefulde eksperimentalister kastes ud i dette første koncert-eksperiment anført af den lokale saxofonhelt Jakob Mygind.

De lokale impro-drenge i Trio Trio Trio vil sammen med det norske orkester Oro blive styret igennem en række improvisationsøvelser af Jakob Mygind, som i aftenens anledning vil være udstyret med en BUZZ-knap så han til en hver tid kan afbryde hvad end de unge musikere har gang i, for derefter at bestemme hvilket retning musikken og koncerten skal tage. Musikerne blive kastet ud i øvelser som ”Udskiftningsbænken” (kendt fra fodbold) og de vil stifte bekendt skab med materiale skrevet af den alt overskyggende mentor Jakob Mygind.

Mentorens rolle er at udfordre de unge eksperimenterende musikere, og sikre sig en koncertoplevelse hvor både musikere og publikum vil blive udfordret. Mentoren styrer hele aftenens forløb med hård hånd, og kan selv spille med i udvalgte passager når han føler der er brug for dette.

It’s A Boring Century håber med Eksperiment A først og fremmest at kunne sikre aalborgenserne en anderledes koncertoplevelse, men håber også at kunne være med til at skabe kontakter for de lokale musikere nationalt og internationalt.

Koncerten er støttet af Aalborg Kommunes Skole og Kulturudvalg – Tusind tak!

Info:

Tid: 17. April 2010 kl. 21.00

Sted: Biffen i Nordkraft

Entré: 60 kr. eller 50 for studerende