Yoke & Yohs feat Uchihashi (JP) + Yasuhiro Yoshigaki og Junji Hirose (JP)

It´s a Boring Century er stolte af at kunne præsentere en dobbeltkoncert med 2 helt fantastiske bands indenfor freescenen.
Vi er rigtig glade for for første gang at kunne indlede dette samarbejde med 1000fryd (http://www.1000fryd.dk/), som vi mener vil være den perfekte ramme til denne koncert.

Entré 40,-

Yoke & Yohs feat Uchihashi (JP):
Yoke & Yohs er rørt op lige dele Albert Ayler og Lightning Bolt og har spillet højt og larmende på Roskilde Festival, New Perspectives og albummet ”Myth of the Totem” fra 2008. Kazuhisa Uchihashi er kendt som en af Japans bedste guitarister og inddrager energien fra rock og punk og avantgardismens dissonans i sit frygtløse udtryk. Han var del af Otomo Yoshihide’s Ground-Zero, sit eget Phantasmagoria og har desuden spillet ufatteligt mange improvisationskoncerter, med f.eks. Ichiraku Yoshimitsu, Roger Turner, Keiji Haino, ZU, Barre Phillips, Mani Neumeier, Seiichi Yamamoto, Peter Brötzmann, Ruins, Elliott Sharp, Yasuhiro Yoshigaki og Ned Rothenberg.

Junji Hirose & Yasuhiro Yoshigaki (JP)

Yasuhiro Yoshigaki er muligvis den mest aktive og alsidige trommeslager i Japan og har bidraget med sit dynamiske og komplekse spil i Emergency!, ROVO, Ground Zero og Otomo Yoshihide’s New Jazz Orchestra. Junji Hirose der er saxofonist og støjmager, er lidt af en legende i Japan og er blandt andet inspirationskilde for Otomo Yoshihide og en generation af japanske eksperimentalmusikere.

0 Responses to “Yoke & Yohs feat Uchihashi (JP) + Yasuhiro Yoshigaki og Junji Hirose (JP)”


  • No Comments

Leave a Reply